Unges valg af gymnasial uddannelse 2026
Sådan vælger de unge gymnasium, og sådan kan I vise dem, hvem I er. Webinar 26. november kl. 9 med de nye resultater fra over 5.200 elever på 48 skoler.
Om arrangementet
Hvert år, lige når de nye elever er startet på STX, HHX, HTX og HF, spørger vi dem, hvordan de har valgt uddannelse og skole. På webinaret gennemgår vi de vigtigste resultater og bruger tiden på, hvad de kan betyde for jeres arbejde med at tiltrække elever.
Vi begynder med, hvordan vi ser situationen på markedet, fx hvad de faldende ungdomsårgange betyder for de gymnasiale uddannelser. Ud over data fra spørgeskemaundersøgelsen inddrager vi perspektiver på annoncering, hjemmesider og chatsamtaler, så billedet også viser, hvad de unge faktisk gør, når de vælger uddannelse og skole. I kan stille spørgsmål undervejs, og vi besvarer dem til sidst. Kan I ikke den dag? Tilmeld jer alligevel, så sender vi optagelsen bagefter.
Det kommer vi ind på
I år har over 5.200 elever på 48 skoler svaret. Vi ser blandt andet på:
- hvad de unge lægger mest vægt på, når de vælger skole, og hvor godt de kendte det på forhånd
- hvilke kilder der hjælper de unge i valget, og hvilke der bruges meget, men hjælper mindre
- at mange tænker over, om de har valgt rigtigt, selvom de fik deres førstevalg, og hvad det betyder for den første tid
- hvordan valget ser forskelligt ud på de fire uddannelser (STX, HHX, HTX og HF)
- hvordan de unge bruger AI, når de undersøger uddannelser og skoler, og hvad det betyder for jer
Oplægsholdere

Senior Client Manager i CompanYoung. Arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutioner om at omsætte ungeindsigter til konkrete tiltrækningsstrategier.

Som Intelligence Lead er Mike ansvarlig for CompanYoungs vidensgrundlag og for at omsætte det til løsninger, der giver mening i praksis - både for vores kunder og internt. Mikes arbejde handler om at gøre vores indsigter om unge generationer handlingsrettede. Han hjælper virksomheder med at tiltrække og tilknytte unge talenter og afholder foredrag om ledelse af og tiltrækning af unge.