Da vi i 2018 spurgte 16-årige om de stolede på reklamer, svarede 31% ja. I 2025 er tallet 11%. Og alligevel bruger brands stadig autentisk som et adverbium der løser problemet.
Det er værd at stoppe op ved. Den almindelige fortolkning af ordet — ufiltreret, ærlig, rigtig — fortæller os reelt ikke noget brugbart. Når vi spørger unge selv, dukker en helt anden definition op: autentisk er det jeg kan genkende mig selv i, og som jeg tror jeg ville sige nej til hvis jeg havde haft chancen.
Med andre ord: autentisk er ikke et stilvalg. Det er en evne til at fremstå som om man ville have sagt fra. Det er en præmis der ændrer fundamentalt på hvordan rekrutterings- og brandkommunikation skal bygges op.
“Det føles autentisk hvis det ligner noget der kunne være blevet skrottet på vejen.”