Inspirationskatalog til intro- og brobygningsforløb i 8. klasse. 12 anbefalinger fordelt på før, under og efter forløbet - bygget på interviews med elever, fem erhvervsskoler og otte nordjyske kommuner.
27
sider
2025
år
Udgivet
27. august 2026
Segment
Ungdomsuddannelser
Forfatter
CompanYoung
Din adgang
LOG IND
Om rapporten
Hvad I får ud af den
Hvad skal der til, for at et introforløb bliver mere end et besøg? Dette inspirationskatalog samler erfaringer fra elever, erhvervsskoler og kommunale vejledere og oversætter dem til 12 konkrete anbefalinger - fordelt på tiden før, under og efter forløbet.
Kataloget er udarbejdet af CompanYoung i samarbejde med DEG, KL og SkillsDenmark. Det er målrettet introforløbene i 8. klasse, som alle grundskoleelever gennemgår, men tilgangene kan med fordel også bruges i brobygning, hvor målgruppen har et andet udgangspunkt. Anbefalingerne skal ikke læses som endelige opskrifter, men som inspiration, der oversættes til den enkelte kommunes og skoles kontekst.
Datagrundlaget
13
elever interviewet efter deltagelse
5
erhvervsskoler med nøglepersoner i interview
8
nordjyske kommuner i regionalt ledermøde
12
anbefalinger fordelt på tre faser
Kataloget bygger primært på erfaringer og indsigter fra elever, erhvervsskoler og kommunale aktører i Region Nordjylland. CompanYoung har gennemført interviews med nøglepersoner på fem erhvervsskoler, deltaget i et regionalt ledermøde med repræsentanter fra otte nordjyske kommuner og interviewet 13 elever, der netop havde deltaget i et introforløb. Dertil kommer kommunale evalueringer af gennemførte forløb samt CompanYoungs øvrige analysearbejde om unges valg af uddannelse.
Målet er ikke markedsføring
“Målet er ikke markedsføring af uddannelser, men at give eleverne oplevelser og indsigt, der styrker deres evne til at træffe kvalificerede valg.”
COMPANYOUNG · DET GODE INTROFORLØB 2025
Kataloget er skrevet med afsæt i karrierelæring. Karrierelæringsteorien beskriver fire faser, som eleverne bevæger sig igennem: at opdage, at fokusere, at forstå og at handle. Et introforløb arbejder primært med de tre første. Det er her eleverne får nye oplevelser, bliver nysgerrige og begynder at sætte deres erfaringer i relation til sig selv. At handle ligger typisk senere i beslutningsprocessen og er ikke et selvstændigt mål for forløbet.
Det betyder også, at succeskriteriet ikke er hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse bagefter, men om eleverne blev klogere - på faget, på skolen og på sig selv. Et forløb, der ender med at en elev afskriver en retning på et oplyst grundlag, har gjort sit arbejde.
Før forløbet: et mindset af nysgerrighed
Forud for besøget skal eleverne klædes på mentalt, ikke blot med praktisk information. Eleverne skal forstå hvorfor de skal afsted, og hvad de kan få ud af det - ikke som en forpligtelse, men som en chance for at opdage noget nyt. Utryghed, forvirring eller praktiske uklarheder lukker læringsrummet, før undervisningen er begyndt.
01Forberedelse gennem karrierelæring - brug introen som en læringsaktivitet, ikke kun som logistik. Eleverne skal forstå, at de skal undersøge, ikke vælge.
02Tydelig og visuel information - konkret besked om tid, sted, dagsrytme og forventninger, gerne med billeder eller video. Visuel kommunikation gør det ukendte genkendeligt og reducerer utryghed.
Under forløbet: aktivitet og meningsfuldhed
Selve forløbet skal være en aktiv læringssituation, ikke passiv observation. Kunsten er at finde balancen mellem et inspirerende og et ærligt forløb: eleverne søger den autentiske oplevelse, og et glansbillede skaber frafald senere. Seks anbefalinger dækker tiden på skolen.
01Tydelig velkomst og guidning - en varm, struktureret modtagelse er et pædagogisk redskab, ikke blot venlighed. Små detaljer som navneskilte og en tydelig plan gør en stor forskel.
02Autentisk og tilpasset undervisning - virkelighedsnær og alderssvarende. For teoretisk eller for svær undervisning skaber afstand og passivitet.
03Karrierespil - leg, konkurrence og virkelighedsnære scenarier gør fagligheden konkret. Eleverne kan afprøve valg uden reelle konsekvenser.
04Ung-til-ung formidling - unge spejler sig stærkt i jævnaldrende rollemodeller. Mødet med nuværende elever gør uddannelsen tilgængelig og troværdig.
05De rette undervisere - relationskompetence og engagement skaber tryghed og motivation. Pædagogisk interesse er afgørende, ikke kun faglig ekspertise.
06Den gode afslutning - afslutningen skal være meningsfuld og energisk, ikke et spørgeskema. Læg evalueringen tidligere i programmet.
Efter forløbet: erfaringer bliver til læring
Det er efter besøget, at erfaringer bliver til læring. Ved at sætte ord på hvad de har oplevet, hjælpes eleverne til at skabe sammenhæng mellem oplevelsen og deres egen livsbane. Fire anbefalinger handler om opfølgningen.
01Refleksion og evaluering - oplevelser skal bearbejdes for at give mening. Evaluering bør handle om indsigt og afklaring, ikke om hvorvidt det var sjovt.
02Involvering af grundskolelærere - lærer-introforløb på erhvervsskoler styrker forståelse og ejerskab, og gør lærerne bedre til at følge op i klassen.
03Forældreinvolvering - forældres vejledning præges ofte af deres egne erfaringer. Giv dem konkrete spørgsmål til dialogen med deres barn.
04Opfølgning og feedback til skoler - systematisk opsamling på tværs af mange forløb giver et solidt grundlag for at prioritere og udvikle.
Hvem kan bruge kataloget?
01Erhvervsskoler der planlægger og afvikler intro- og brobygningsforløb
02UU- og KUI-vejledere der forbereder eleverne før og følger op efter
03Kommunale chefer og ledere der prioriterer indsatsen på tværs af skoler
04Grundskolelærere der skal koble besøget til arbejdet i klassen
