Hvad gør et uddannelsesmiljø stærkt, når man spørger dem der er der hver dag? Denne analyse giver elevernes perspektiv systematisk tyngde - ikke som enkeltstående fortællinger, men som et datadrevet billede af hvad der skaber trivsel, læring og tiltrækningskraft på nordjyske ungdoms- og voksenuddannelser.
Rapporten er udarbejdet af CompanYoung for Region Nordjylland og har forord af regionsrådsformand Mads Duedahl. Den dækker både de fælles værdier der går på tværs af uddannelserne, og de forskelle der bidrager til levende og inkluderende miljøer. Formålet er at give skoler, ledere og undervisere et grundlag for at prioritere og udvikle - ikke en enkelt opskrift, men et sæt temaer der kan oversættes til den enkelte skoles hverdag.
Datagrundlaget
Det kvantitative grundlag kommer fra CompanYoungs undersøgelse Unges valg af uddannelse, hvor de nordjyske besvarelser fra 2024 og 2025 er trukket ud. Af de 3.321 besvarelser er 78 procent fra elever under 18 år, 15 procent fra 18-24-årige og 7 procent fra elever på 25 år og derover. Fordelingen på uddannelser er STX 24 procent, HHX 31 procent, HTX 4 procent, HF 11 procent, EUD 21 procent og EUX 7 procent. Dertil kommer 14 fokusgrupper med 81 elever fra hele regionen, heraf 57 unge og 24 voksne.
Tre dimensioner, ikke én model
Analysen viser at der ikke findes én universel model for det gode uddannelsesmiljø. Forskellige elevgrupper har forskellige behov. Men tre dimensioner går igen på tværs af alder og uddannelsestype, og de hænger tæt sammen: det sociale miljø, det faglige miljø og de fysiske rammer.
“Det sociale er klart det vigtigste. Man kan ikke trives fagligt, hvis man ikke trives socialt.”
Det sociale miljø står stærkest af de tre. I de nordjyske besvarelser placerer det sig helt i toppen af de forhold der betyder mest for unge når de vælger skole. Relationen mellem elev og lærer fremhæves som afgørende: eleverne efterspørger lærere der møder dem med forståelse og humor, men som samtidig stiller klare forventninger og tager dem alvorligt. De fysiske rammer er ikke blot en praktisk kulisse - når skolens indretning inviterer til ophold i pauserne, øges sandsynligheden for møder og relationer på tværs.
Usikkerheden forsvinder ikke ved studiestart
Tvivlen slutter altså ikke når eleven er startet. Det gør arbejdet med den gode start, med tilhørsforhold og med tydelige rammer til en fastholdelsesopgave, ikke kun en tiltrækningsopgave.
De 15 temaer om ungemiljøer
- 01Den gode start på uddannelsen
- 02Store og små fællesskaber
- 03Medskabelse af hverdagen
- 04Fester som socialt samlingspunkt
- 05Sociale arrangementer med fagligt twist
- 06Relationen til læreren er vigtig
- 07Variation og inddragelse i undervisningen
- 08Gruppearbejde har flere fordele
- 09Virkelighedsnær undervisning
- 10Mødesteder og en tryg base
- 11Aktiviteter der samler i pauserne
- 12Alder betyder mindre, end man tror
- 13Små skoler, stærke fællesskaber
- 14Et inkluderende uddannelsesmiljø
- 15Flere uddannelser på samme skole
De 5 temaer om voksenmiljøer
De voksnes forestillinger, ønsker og behov ligner på mange måder de unges, men adskiller sig på væsentlige punkter. Derfor har de deres eget kapitel.
- 01Fællesskabet starter i klassen
- 02Dygtige lærere og menneskelighed
- 03Tilbage på skolebænken
- 04Struktur og tydelige rammer
- 05Aldersforskelle bidrager positivt
Hvem kan bruge rapporten?
- 01Skoleledere der skal prioritere mellem indsatser i studiemiljøet
- 02Undervisere der vil forstå hvad eleverne faktisk lægger vægt på
- 03Studievejledere og trivselsmedarbejdere der arbejder med den gode start
- 04Region og kommune der skal understøtte udviklingen af attraktive uddannelsesmiljøer