Hvad skaber god trivsel og en stærk tilknytning til skolen blandt erhvervsskoleelever? Den hidtil mest omfattende analyse — 29.367 mikromålinger, 63.129 kommentarer og 216.560 datapunkter fra 11 erhvervsskoler — peger på fem konkrete trivselsparametre. Klassedynamikken alene øger sandsynligheden for trivsel med 54%.
79
sider
2025
år
Udgivet
1. november 2025
Segment
Ungdomsuddannelser
Forfatter
CompanYoung
Din adgang
LOG IND
Om rapporten
Hvad du får ud af den
Danmark kommer til at mangle op mod 100.000 faglærte i 2030. Med dalende ungdomsårgange og et fald i optaget på erhvervsuddannelserne bliver det stadig mere presserende at fastholde de elever, der allerede er på en EUD. Denne rapport er det hidtil mest omfattende vidensgrundlag for, hvad der faktisk skaber trivsel og tilknytning blandt erhvervsskoleelever — og hvad I konkret kan gøre for at flytte de skeptiske til tilfredse og de tilfredse til begejstrede.
Analysen bygger på data indsamlet via StudentPulse mikromålinger på 11 erhvervsskoler i Region Midtjylland fra januar 2023 til juni 2024. Eleverne har 3-5 gange i løbet af GF1 og GF2 besvaret de samme 6-7 spørgsmål om deres sociale, faglige og personlige trivsel — og fået mulighed for at uddybe i åbne kommentarer. Det giver et helhedsbillede, der både kan måle udviklingen over tid og fortælle hvorfor, eleverne svarer som de gør.
Det overordnede billede
42%
begejstrede elever (score 9-10)
40%
tilfredse (score 7-8) med enkelte forbedringspunkter
18%
skeptiske (score 0-6) der ikke trives
216.560
datapunkter på tværs af GF1 og GF2
Eleverne scorer i gennemsnit 7,9 på spørgsmålet 'Jeg er glad for at gå på [skolenavn]' — det parameter, der bruges som overordnet mål for generel trivsel. Tilknytningen er endnu højere: 8,4 i gennemsnit på forventningen om at fortsætte. Men spredningen er stor, og særligt hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice scorer markant lavere på alle parametre end de øvrige tre hovedområder.
“Den interne dynamik i klasserummet er — måske ikke så overraskende — det vigtigste og mest effektfulde sted at forbedre elevernes trivsel.”
COMPANYOUNG · TRIVSEL OG TILKNYTNING 2025
De fem trivselsparametre
Gennem multipel logistisk regression har vi isoleret effekten af fem parametre på elevernes generelle trivsel og tilknytning. Tallene angiver, hvor meget sandsynligheden for at være 'begejstret' stiger pr. point på den 0-10 skala, det enkelte parameter måles på.
01Glad for klassen — klassedynamikken er suverænt vigtigst. Én point stigning øger sandsynligheden for generel trivsel med 54%. Eleverne fremhæver klassekulturens betydning for både tryghed, koncentration og lyst til at komme i skole.
02Undervisningsformen — næststørst effekt (+35%). Eleverne ønsker passende tempo, afveksling, individuel hjælp og en undervisningsform der matcher deres læringsstil. Dette parameter har samtidig stærkest sammenhæng med ro i maven til prøver.
03Positive relationer til lærere og vejledere — +31%. Handler om tid, opmærksomhed, anerkendelse og oplevelsen af, at læreren er tilgængelig og respekterer eleven som voksen.
04Virkelighedsnær undervisning — +22%. Stærkt koblet til tilknytning (forventningen om at fortsætte), særligt når spørgsmålet retter sig mod en kommende læreplads. Kobling mellem teori og praksis, tydeligt formål og virkelighedsnære eksempler.
05Ro i maven til prøver — +33% sandsynlighed for generel trivsel. Den lavest scorende variabel (snit 6,9) og samtidig den med størst sammenhæng til undervisningsformen (+38%).
Trivselspyramiden — sådan flytter I eleverne
Kommentaranalysen viser et tydeligt hierarki: grundlæggende forhold skal være på plads, før eleverne flytter sig fra skeptiske til tilfredse. Først derefter er det meningsfuldt at arbejde med de elementer, der skaber begejstring. Det er ikke nok kun at investere i toppen af pyramiden.
01Bund (skeptiske → tilfredse): Fjern utryghed mellem underviser og elev, dæmp støj og uro i klassen, kommunikér om skemaændringer, tag hensyn til elevens økonomiske råderum.
02Midte (tilfredse → begejstrede): Bedre struktur og opbygning af det faglige indhold, opdaterede undervisningsfaciliteter, mere individuel og detaljeret feedback.
03Top (begejstrede): Rummelig kultur med plads til forskellighed, højt fagligt engagement og humor i undervisningen, afveksling mellem teori og praksis.
Hvad fortæller eleverne selv?
Mere end 63.000 åbne kommentarer giver et nuanceret billede. De skeptiske elever (18%) fremhæver tre temaer markant oftere end resten: oplevelsen af manglende respekt fra underviseren, støj og forskellige ambitionsniveauer i klassen, og strukturelle problemer med skemaer og kommunikation. 'Underviserne skal forstå der er voksne mennesker på uddannelsen, så derfor skal de behandles med respekt og ikke på en barnlig måde', skriver en typisk skeptisk elev.
De tilfredse elever (40%) lever op til deres forventninger og peger på mindre forbedringer: opdaterede faciliteter, individuel støtte og mere detaljeret feedback. De begejstrede elever (42%) beskriver gensidig respekt, et trygt læringsmiljø hvor dumme spørgsmål ikke findes, og lærere der er fagligt kompetente, engagerede og møder eleven i øjenhøjde.
Hvor adskiller hovedområderne sig?
Der er signifikant forskel mellem de fire hovedområder. Teknologi, byggeri og transport scorer højest på næsten alle parametre (snit 8,1 på generel trivsel, ratio +30), mens Kontor, handel og forretningsservice scorer markant lavere (snit 7,1, ratio -5). På virkelighedsnær undervisning er spændet endnu større: Omsorg, sundhed og pædagogik topper med snit 9,0, mens Kontor, handel og forretningsservice ligger på 7,0. Det peger på, at de udfordringer skolerne arbejder med, ikke er ens på tværs af brancher.
Tilknytning — hvad får eleverne til at fortsætte?
Når eleverne svarer på forventningen om at fortsætte, ser modellen lidt anderledes ud. Glæden ved skolen er stadig den stærkeste forklarende variabel (+31% når spørgsmålet handler om at fortsætte på skolen, +13% når det handler om læreplads). Men virkelighedsnær undervisning får langt større betydning, når eleverne tænker frem mod arbejdsmarkedet (+17% / +14%). Eleverne, der trives, kan også have svært ved at fortsætte — fordi deres skole ikke udbyder hovedforløbet, fordi de har svært ved at finde en læreplads, eller fordi de er usikre på karrierevalget.
Hvad kan I bruge rapporten til?
01Prioritering af trivselsindsatser dér, hvor effekten er størst (klassedynamik først)
02Strategisk dialog mellem ledelse, undervisere og elevråd om de fem parametre
03Benchmark af egen skole mod et nationalt vidensgrundlag
04Argumentation for klasse-nære indsatser frem for brede, generelle tiltag
05Forberedelse til Del 3 — Aktivitetskataloget — der kobler hvert parameter til konkrete indsatser
Om datagrundlaget
PSB-projektet (Projekt Fastholdelse gennem Social Bæredygtighed på EUD) er gennemført på 11 partnerskoler i Region Midtjylland — College360, Den Jyske Håndværkerskole, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Learnmark Horsens, Mercantec, Skive College, Tradium, UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, Uddannelsescenter Holstebro, Viden Djurs og Aarhus Tech. Skolerne dækker tilsammen ca. 72% af regionens EUD-elever. Projektet er finansieret af EU via Region Midtjyllands Uddannelsespulje. Denne rapport er midtvejsrapport (rapport 1 af 2); en samlet slutrapport følger ved udgangen af 2025 med Del 2 (kompetenceløft) og Del 3 (effektmåling).
