Hvor hovedrapporten beskriver de overordnede mønstre i elevernes trivsel og tilknytning, zoomer dette aktivitetskatalog ind på de konkrete aktiviteter og deres mulige betydning i praksis. Ambitionen er at gøre det lettere for skoler, ledere og undervisere at prioritere, tilpasse og udbrede de indsatser, der ser mest lovende ud.
Kataloget bygger på et omfattende datagrundlag fra 11 erhvervsskoler i Region Midtjylland. I perioden januar 2023 til december 2025 er der indsamlet mere end 57.000 mikromålinger om elevernes sociale, faglige og personlige trivsel. Sideløbende har skolerne udviklet og gennemført en række aktiviteter med det formål at styrke elevernes trivsel og mindske risikoen for frafald.