Ansøgningstallene til ungdomsuddannelserne for 2026 er landet. Og ved første øjekast ligner det mere af det samme: Næsten tre fjerdedele søger gymnasium, knap en femtedel søger erhvervsuddannelse.
Men tallene dækker over en bevægelse, der fortjener opmærksomhed. Flere unge samler sig om de samme valg. STX styrker sin position inden for det gymnasiale område, mens særligt HHX taber terræn. Og fordelingen er markant kønnet - piger og drenge vælger i stigende grad forskellige retninger.
Hos CompanYoung har vi siden 2018 analyseret unges valg af uddannelse baseret på mere end 125.000 besvarelser. Et mønster går igen: Mange unge oplever valget som svært, overvejer flere uddannelser samtidig og er mindre afklarede, end deres endelige ansøgning indikerer. Det er den kontekst, ansøgningstallene skal læses i.
For det valg, de unge ender med at træffe, er ikke nødvendigvis det bedste match. Det er det mest tydelige.
Kort fortalt
- 0173,7 % søger en gymnasial uddannelse, og STX samler 58 % af de gymnasiale ansøgere - de unge koncentrerer sig om færre valg.
- 02HHX er gået tilbage fra 25 % til 23 % af de gymnasiale ansøgninger - en forskydning, der signalerer, at de unge søger det genkendelige frem for det specialiserede.
- 03Kun 10,7 % af pigerne søger en erhvervsuddannelse. Blandt drenge er tallet 26,9 % - en kønsforskel, der forstærkes markant i de større byområder.
- 04I Region Hovedstaden søger blot 6,5 % af pigerne EUD - i Region Nordjylland er tallet 14 %. Tiltrækning er ikke kun en national opgave, men en lokal disciplin.
Overfladen ser stabil ud - forskydningen er reel
Tallene kan umiddelbart virke stabile. 73,7 % søger en gymnasial uddannelse, 19,0 % søger en erhvervsuddannelse. Det ligner de seneste års fordeling.
Men stabiliteten dækker over en vigtig bevægelse: Inden for det gymnasiale område samler flere unge sig om de samme valg. STX fylder mere, HHX fylder mindre, og de unge bevæger sig mod det, der føles genkendeligt og trygt.
Det er ikke en tilfældig bevægelse. Det er et mønster, vi genkender fra vores UVAX-analyser: Når valget opleves som uoverskueligt, forenkler de unge. De vælger det, de kender. Det, der er lettest at forklare. Det, vennerne også vælger.
Konsekvensen er en øget koncentration - og en øget udfordring for de uddannelser, der ikke står skarpt nok i de unges bevidsthed.
STX cementerer sin dominans - og HHX betaler prisen
STX samler nu 58 % af alle gymnasiale ansøgere. Blandt pigerne er tallet endnu højere: 66 % vælger STX. Det gør STX til det suverænt mest dominerende uddannelsesvalg i det gymnasiale landskab.
Samtidig går HHX tilbage - fra 25 % til 23 % af de gymnasiale ansøgninger. Det er en forskydning, der fortjener opmærksomhed. HHX har traditionelt tilbudt en mere specialiseret og erhvervsrettet gymnasial profil. At den mister terræn til STX kan pege på, at de unge i stigende grad vælger bredde frem for specialisering - det "sikre" frem for det målrettede.
Det rejser et centralt spørgsmål for alle gymnasiale uddannelser, der ikke er STX: Står I tydeligt nok? Kan de unge forklare, hvad der adskiller jer? Og er den forskel relevant nok til at veje tungere end tryghed?
“Når valget er uklart, vinder det genkendelige. STX vinder ikke, fordi det er det bedste match for alle - det vinder, fordi det er det letteste at vælge.”
For HTX og HHX - men også for erhvervsuddannelserne - er svaret det samme: Tydelighed. Ikke mere synlighed, men mere klarhed. De unge skal kunne forstå, hvad I er, hvad I fører til, og hvorfor det er relevant for netop dem.
Kønsforskellen er markant - og den vokser
Ansøgningstallene afslører en kønsforskel, der er svær at ignorere. Kun 10,7 % af pigerne søger en erhvervsuddannelse. Blandt drenge er tallet 26,9 % - mere end dobbelt så højt.
Inden for det gymnasiale er mønsteret det samme: 66 % af pigerne samler sig om STX. Pigerne koncentrerer sig i endnu højere grad end drengene om det mest genkendelige valg.
Det er ikke nyt, at køn spiller en rolle i uddannelsesvalg. Men tallene for 2026 viser, at forskellen ikke er ved at udligne sig - den forstærkes.
For erhvervsuddannelserne er det en dobbelt udfordring: De skal ikke bare tiltrække flere unge generelt - de skal finde en vej til en målgruppe, der næsten ikke har dem på radaren. Det kræver målrettet positionering, konkrete rollemodeller og en forståelse af, hvad der holder pigerne væk.
Regionale forskelle skærper billedet - særligt for piger
Når vi bryder tallene ned regionalt, bliver kønsskævheden endnu mere udtalt:
I Region Hovedstaden søger kun 6,5 % af pigerne en erhvervsuddannelse. I Region Nordjylland er tallet 14,0 % - mere end dobbelt så højt. Region Midtjylland ligger på 11,1 %, Region Syddanmark på 13,9 % og Region Sjælland på 12,5 %. Til sammenligning ligger drenge markant højere i næsten alle regioner - op til ca. 30-34 % uden for hovedstaden.
Det peger på, at udfordringen ikke kun er national - den er geografisk og demografisk. Særligt i de større byområder ser erhvervsuddannelser ud til i mindre grad at være et attraktivt eller legitimt valg for piger. Det kan hænge sammen med, at de gymnasiale alternativer er flere og mere tilgængelige i byerne, men også med lokale fortællinger og normer om, hvad der er et "naturligt" valg.
Det skærper behovet for lokal tiltrækningsstrategi. Spørgsmålene, den enkelte institution bør stille sig selv, er konkrete: Hvem er vi relevante for - og hvor? Hvilke fortællinger dominerer i vores lokale kontekst? Og hvordan bryder vi dem?
Tiltrækning er med andre ord ikke én national disciplin. Det er en lokal opgave, hvor forståelsen af målgruppen - og konteksten - er afgørende for at lykkes.
Når valget er svært, vinder det tydelige
Tallene for 2026 bekræfter et mønster, vi har set over flere år: Når unge er i tvivl, søger de det, der føles trygt, genkendeligt og let at forklare. Valget falder ikke nødvendigvis på det bedste match - men på det mest tydelige.
Det er ikke en kritik af de unge. Det er en naturlig reaktion i et valglandskab, der opleves som uoverskueligt. Med flere uddannelsesmuligheder end nogensinde, konstant adgang til information og et pres for at vælge rigtigt første gang, er forenkling en helt rationel strategi.
Men det stiller uddannelsesinstitutionerne over for et klart krav: Det er ikke længere nok at være synlig. Man skal stå klart i de unges bevidsthed, være let at forstå og være relevant for de rigtige.
Konkret anbefaler vi, at uddannelsesinstitutioner arbejder mere målrettet med:
Tydelighed i fortællingen. Gør det klart, hvad I er - og hvad I ikke er. Undgå generisk kommunikation. Vær konkret: Hvem er I for, og hvorfor netop dem?
Relevans frem for rækkevidde. Det handler ikke om at ramme flest, men de rigtige. Prioritér kvalitet i jeres budskaber frem for volumen.
Rollemodeller og spejling. Særligt for EUD er der et stort potentiale i at vise konkrete unge, som andre kan spejle sig i - især piger. Mød den typiske STX'er, HTX'er, HHX'er og HF'er for at forstå, hvem de unge er, og hvad der driver dem.
Hele rejsen, ikke kun kampagnen. Fra første indtryk til første dag. Den oplevelse, der former de unges billede af jer, starter længe før ansøgningsfristen - og slutter langt efter.
For uddannelser, der ikke er STX, er budskabet det samme: I skal ikke forsøge at ligne STX. I skal gøre det tydeligt, hvorfor I er et bedre valg for jeres målgruppe. Det kræver skarphed, mod og en vilje til at differentiere sig.
Spørgsmål til refleksion
- 01Kan de unge forklare, hvad der adskiller jer fra alternativerne - uden at have besøgt jeres hjemmeside?
- 02Taler I til alle - eller til de rigtige?
- 03Hvad gør I aktivt for at nå de piger, der ikke har jer på radaren?
