Det gode uddannelsesmiljø set fra elevernes side

Når unge vælger ungdomsuddannelse, vejer én ting tungere end alt andet: at uddannelsen virker spændende. Elever på erhvervsuddannelserne giver det 8,7 på en skala fra 0 til 10, gymnasieeleverne 8,1. Prestige og vennernes mening ligger i bunden. Men den interesse, der får dem ind ad døren, er ikke det samme som det, der får dem til at blive.

Det viser "Gode uddannelsesmiljøer i Nordjylland 2026", som vi har lavet for Region Nordjylland. Analysen står på to ben: 3.321 besvarelser fra vores egen undersøgelse "Unges valg af uddannelse", der kortlægger, hvad der styrer valget af uddannelse og skole, og fokusgruppeinterviews med 57 unge elever på STX, HHX, HTX, HF, EUD og EUX, der går tæt på hverdagen, og hvad der er vigtigt for dem. Fokusgrupperne har afdækket 15 temaer, der tilsammen tegner billedet af, hvad der skaber et godt studiemiljø. Konklusionerne gælder alle ungdomsuddannelser - og er ekstra aktuelle for de uddannelsesinstitutioner, som agter at udbyde EPX. Herunder er 5 væsentlige læringer, men download hele rapporten for det fulde billede.

01 - De vælger med interessen. Ikke med prestigen

Det mest afgørende for både elever på erhvervsuddannelserne og gymnasieeleverne er, at uddannelsen opleves som spændende. I den anden ende af skalaen ligger de ydre hensyn: en uddannelse med høj status scorer 5,3 blandt elever på erhvervsuddannelser og 5,2 blandt gymnasieelever, mens vennernes mening om valget lander helt nede på 4,2 og 3,5. Forældrenes opbakning vejer lidt tungere, men er stadig sekundær.

Til gengæld tegner der sig tydelige forskelle i, hvad interessen retter sig mod. Gymnasieeleverne vægter mulighederne for videreuddannelse højest efter selve interessen (7,7 mod 6,6), mens eleverne på erhvervsuddannelserne prioriterer, at uddannelsen er målrettet det, de gerne vil (7,9 mod 6,9). To orienteringer: én mod adgang og fremtidige valgmuligheder, én mod et konkret fag.

Det har en direkte konsekvens for, hvordan I taler til kommende elever. Kommunikationsmateriale, der læner sig op ad status, faglige niveauer eller karaktergennemsnit, taler til de parametre, eleverne selv vægter lavest. Det, de reagerer på, er relevans og indhold.

02 - Skolevalget afgøres på fag og placering - og på et socialt førstehåndsindtryk

Når valget af uddannelse er truffet, skifter kriterierne. Studieretninger, fagpakker og fagretninger er det vigtigste parameter i selve skolevalget for elever på erhvervsuddannelser (7,2), hvor retningen ofte er tæt koblet til en bestemt branche. For dem betyder skolens værksteder og maskiner desuden 6,8 - mod 3,2 blandt gymnasieeleverne, den største enkeltforskel i hele undersøgelsen.

Blandt gymnasieeleverne ser billedet anderledes ud. Her ligger skolens placering øverst (6,7), tæt fulgt af indtrykket af det sociale miljø (6,6) og indtrykket af det faglige niveau (6,3). Undervisningsformen og indtrykket af lærerne vurderes nogenlunde ens af begge grupper.

Tallet ved det sociale miljø er værd at sætte fokus på. Eleverne vurderer studiemiljøet, før de har oplevet det. De bygger altså på et indtryk - fra åbent hus, fra en rundvisning, fra det, de har set på sociale medier eller fra det, en ældre søskende har fortalt. Med andre ord er studiemiljøet ikke kun et fokuspunkt, når eleverne er ankommet, og det handler om trivsel og gennemførelse. Det er også et af de forhold, der afgør, om eleverne overhovedet søger ind.

03 - Bekymringerne melder sig, før de møder op

Valget er truffet, men usikkerheden følger med. 27 % af de nordjyske elever synes, det er svært at vælge uddannelse, og 36 % er bekymrede for, om de har valgt rigtigt - 34 % på de gymnasiale uddannelser og 41 % på erhvervsuddannelserne. Den usikkerhed forsvinder ikke automatisk ved studiestart.

Spørger man, hvad eleverne tænkte over, inden de startede, fylder det faglige mest. 76 % af gymnasieeleverne bekymrede sig om lektier og afleveringer, 66 % om de kunne følge med fagligt, og 64 % om de ville passe ind socialt. På erhvervsuddannelserne er tallene lavere, men rækkefølgen næsten den samme: 59 % om det faglige, 58 % om lektier, 52 % om det sociale. Dertil kommer, at 38 % af eleverne på erhvervsuddannelserne bekymrede sig om at finde en elev- eller læreplads - 49 % blandt kvinderne mod 31 % blandt mændene.

Det betyder, at introperioden ikke møder elever, der ikke allerede er ved at danne sig et indtryk. Den møder elever, hvoraf godt to tredjedele allerede er nervøse for det faglige og næsten to tredjedele for det sociale. En introduktion, der primært leverer information, adresserer ingen af delene.

04 - Det sociale fundament afgør det faglige

Her skifter analysen fra tal til stemmer. På tværs af de 15 temaer i fokusgrupperne går én pointe igen: det sociale fællesskab i klassen er en forudsætning for, at eleverne overhovedet deltager aktivt i undervisningen.

Eleverne peger selv på, hvad der virker i starten: fælles opgaver og aktiviteter frem for informationstunge oplæg. Flere beskriver, hvordan det faglige bevidst fyldte mindre i de første uger, indtil klassen var faldet på plads. Tutorordninger i et ung-til-ung-format fremhæves som særligt effektive, fordi de skaber en mere afslappet stemning end en lærer, der blot forklarer om det sociale miljø.

Fællesskabet skal have et sted at foregå. Eleverne efterspørger både synlige, centralt placerede samlingspunkter - bordtennis, bordfodbold, fælles opholdsarealer - og steder, hvor de kan trække sig tilbage og finde ro mellem deres undervisningstimer. De to behov udelukker ikke hinanden. Et bordfodboldbord, der står afsides, samler få; det samme bord placeret centralt inviterer flere ind.

Endelig gælder det, at ét fællesskab ikke rammer alle. Fester er den mest omtalte aktivitet uden for undervisningen, men flere elever fravælger dem. Mindre, interesseprægede tilbud - skriveklub, gaming, sport - fremhæves som et nødvendigt supplement, ikke som en erstatning.

05 - Læreren og virkeligheden holder på dem

Relationen mellem elev og lærer er en af de stærkeste drivkræfter i det faglige miljø - særligt når den beskrives som en "voksen-til-voksen"-relation, hvor eleverne mødes med tydelige forventninger, men også med humor og forståelse for, at hverdagen kan være presset. Omvendt beskriver eleverne, at en dårlig lærerrelation direkte påvirker lysten til at lære negativt.

Den anden halvdel handler om, hvor tæt undervisningen ligger på virkeligheden. Da de blev bedt om at vurdere, hvor vigtigt det var, at uddannelsen lærer dem noget, de kan bruge i virkeligheden, svarede eleverne på erhvervsuddannelserne gennemsnitligt 8,3 mod gymnasieelevernes 7,1. Det er det næstvigtigste parameter overhovedet i deres uddannelsesvalg.

Rapporten viser samtidig, at praksiskoblingen ikke kun handler om indhold, men lige så meget om form. Når undervisningen primært foregår ved tavlen, opleves den som fjern fra det, eleverne forbinder med en praktisk uddannelse - også når stoffet i sig selv opleves som relevant. På erhvervsuddannelserne fremhæver eleverne desuden, at lærere med praksiserfaring fra branchen gør undervisningen mere troværdig.

Her ligger en klar mulighed for kompetenceudvikling: prioritér, at underviserne trænes i at koble deres faglige stof til virkelighedsnære eksempler og i at opbygge en ligeværdig relation til eleverne. Det er en investering, der ifølge eleverne selv løfter både trivsel og læring på samme tid.

06 - Seks greb fordelt på de tre miljøer

Eleverne beskriver selv det gode uddannelsesmiljø i tre dimensioner: det faglige, det fysiske og det sociale. De er tæt forbundne, for en tryg social ramme i klassen er en forudsætning for, at eleverne tør deltage aktivt fagligt. Men de kræver hver sin type indsats. Her er to greb til hver.

1. 01Det faglige - Gør lærerrelationen til en fælles standard, ikke en personlig stil. Eleverne efterspørger lærere, der møder dem med forståelse og humor, og som samtidig stiller klare forventninger og tager dem alvorligt. Det er den kombination, de peger på som afgørende for et godt læringsmiljø. Sæt ord på, hvordan den relation ser ud hos jer, og træn den.
2. 02Det faglige - Prioritér lærere med relevant praksiserfaring. Særligt på erhvervsuddannelserne og på voksenområdet. Både unge og voksne elever vægter lærernes faglige kompetencer og erfaring højt. Den lærer, der kombinerer faglig dygtighed med en menneskelig og engageret tilgang, er den enkeltfaktor, eleverne knytter tættest til et stærkt fagligt miljø.
3. 03Det fysiske - Indret fællesområderne, så de inviterer til ophold i pauserne. Bordtennis og bordfodbold beskrives som vigtige mødesteder, fordi de gør det let at deltage spontant og få kontakt med andre elever. De uformelle samlingspunkter er det, der skaber relationer på tværs af klasser og uddannelser.
4. 04Det fysiske - Giv plads til ro og fordybelse i den samme pause. Eleverne efterspørger også områder, hvor de kan trække sig tilbage mellem undervisningstimerne. Begge behov skal kunne dækkes, hvis rammerne skal understøtte trivslen i hverdagen. De fysiske rammer er ikke en praktisk kulisse, men en aktiv medspiller i udviklingen af fællesskab.
5. 05Det sociale - Byg introforløbet op om konkrete opgaver i nye grupper. En god start har særlig betydning for tilhørsforholdet. Aktiviteter, hvor eleverne samarbejder om noget konkret med nogen, de ikke kender i forvejen, opleves som det, der skaber relationer fra begyndelsen.
6. 06Det sociale - Skab fælles aktiviteter både i klassen og på tværs af skolen. Klassen er det nære fællesskab, men fælles oplevelser, konkurrencer og uformelle mødesteder på tværs af skolen er det, der bygger den bredere sammenhængskraft og et fælles skolemiljø.

Ét greb på tværs: vis miljøet, før eleverne søger

Indtrykket af det sociale miljø ligger i toppen af de forhold, der afgør gymnasieelevernes valg af skole - 6,6 på en skala fra 0 til 10, kun overgået af skolens placering. Eleverne vurderer det altså, før de har oplevet det. Åbent hus, rundvisninger og sociale medier er derfor ikke kun markedsføring. Det er den eneste kanal, eleverne har til at bedømme miljøet, mens de stadig kan vælge jer fra.

Datagrundlag og kilder

1. 01Gode uddannelsesmiljøer i Nordjylland 2026, CompanYoung for Region Nordjylland (rapport, 2026)
2. 02Unges valg af uddannelse, spørgeskemaundersøgelse 2024-2025 - datagrundlag for rapportens kvantitative del
3. 03Undervisningsministeriet: Ikrafttrædelse af epx-reformen (uvm.dk, opdateret 2025)