Til: Rektorer og uddannelseschefer på gymnasiale uddannelser, kommunikations- og marketingansvarlige samt arrangører af åbent hus.
Når gymnasieelever vurderer hvilke parametre der havde størst betydning for deres skolevalg, topper det sociale miljø (6,7/10) på lige fod med skolens placering. Det faglige niveau kommer som nr. 3 (6,4). Men eleverne kender langt bedre til skolens ry og faglige niveau end til det sociale miljø - kun 49% angiver kendskab til miljøet før valget. Det er paradokset: den vigtigste parameter er den med mindst kendskab.
Hvad data viser
UVAX 2025 spørger 7.531 elever om hvor stor betydning forskellige parametre havde for deres skolevalg. Det sociale miljø topper (6,7/10), efterfulgt af skolens placering (6,7), faglige niveau (6,4), studieretninger (6,3), undervisningsform (6,1) og lærerindtryk (6,0). Det sociale dominerer både blandt mænd, kvinder og på tværs af STX, HHX, HTX og HF.
Men når eleverne spørges hvad de havde kendskab til før valget, skiller billedet sig. På STX og HHX angiver mere end halvdelen kendskab til det sociale miljø, mens kun omkring en tredjedel af eleverne på HTX og HF havde samme grad af kendskab. Til sammenligning er kendskabet til skolens ry og fagligt niveau højere på tværs af typerne. Eleverne vægter altså noget de ved mindst om.
Det fysiske besøg på skolen er det værktøj eleverne primært bruger til at få kendskab til det sociale. 57% har besøgt skolen fysisk, og blandt dem siger 96% at besøget bidrog positivt til beslutningen. Det er det højeste konverteringsforhold blandt alle informationskilder. Sociale medier og hjemmesiden står for mere af opmærksomheden, men det fysiske besøg vinder oftest beslutningen.
Hvad fortæller det os
- 01Det fysiske besøg er gymnasiets vigtigste konverteringsværktøj - det er der eleverne får svar på den parameter de vægter højest. Investering i besøgsoplevelsen (rundvisning af elever, ikke kun lærere; mulighed for at se hverdag, ikke kun fag) har høj sandsynlighed for at flytte beslutningen.
- 02Hjemmeside og sociale medier kan med fordel optimeres til at vise det sociale miljø konkret - gennem elev-video, billed-galleri fra hverdagen, ikke kun fagprofiler. Det indhold der reducerer informations-kløften om netop denne parameter har størst effekt på tiltrækningen.
- 03Eleverne ved meget om det faglige niveau før valget men vægter det lavere. Det betyder at faglig-niveau-marketing (gennemførselsprocenter, lærerprofiler, akademiske resultater) er konkurrenceudligning - det differentierer ikke. Differentiering ligger i hverdagskulturen.
