CompanYoungs UVAX 2025-undersøgelse - baseret på 7.531 gymnasieelever fra 55 skoler - bekræfter et mønster, der nu har stået uændret i tre år: Kun 7 % af gymnasieeleverne havde en erhvervsuddannelse i overvejelserne, da de skulle vælge ungdomsuddannelse. Tallet var det samme i 2024. Og i 2023.
Det er ikke en tilfældig stabilitet. Det er et strukturelt vilkår. Erhvervsuddannelserne er simpelthen ikke en del af de unges bevidsthed, når de danner sig en forestilling om deres fremtid. Og det sker i en tid, hvor Danmark forventes at mangle over 99.000 faglærte på arbejdsmarkedet i 2030.
Samtidig viser UVAX 2025, at 64 % af gymnasieeleverne overvejede andre uddannelser end den, de endte med at vælge. De unge overvejer altså aktivt - de kigger sig omkring, sammenligner og tvivler. Men EUD er ikke med i feltet. Det er ikke et bevidst fravalg. Det er en uddannelsesvej, der slet ikke er på radaren.
Kort fortalt
- 01Kun 7 % af gymnasieeleverne overvejede en EUD - for tredje år i træk. Blandt STX-elever er tallet blot 5 %. Erhvervsuddannelserne er slet ikke i de unges bevidsthed.
- 02Inkluderer vi EUX, stiger tallet til 18 % samlet - en stigning fra 16 % i 2024. Men det dækker over markante forskelle: fra 14 % på STX til 29 % på HTX og HF.
- 0364 % af gymnasieeleverne overvejede andre uddannelser - de unge er åbne og tvivlende. Men EUD er ikke med i overvejelserne for langt de fleste.
- 0440 % af STX-eleverne overvejede slet ikke andre uddannelser - den højeste andel af alle gymnasiale retninger. STX fremstår som det "naturlige" valg, der ikke kræver overvejelse.
Tre år, samme tal - det er ikke tilfældigt
7 %. Det er andelen af gymnasieelever, der overvejede en erhvervsuddannelse i UVAX 2025. Det var 7 % i 2024. Og 7 % i 2023. Tre år i træk med præcis det samme tal fortæller os, at vi ikke ser en tilfældig variation - vi ser en strukturel tilstand.
Det sker samtidig med, at de unge har færre og færre muligheder for overhovedet at stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne. 40 % af EUD-eleverne angiver, at interessen opstod gennem familie, venner og bekendte - den stærkeste inspirationskilde. Brobygning inspirerer kun 16 % på grundforløb 1 og blot 4 % på grundforløb 2. De formelle kanaler rækker ikke.
Og med faldende ungdomsårgange - 62.677 færre unge i 2041 end i 2025 - bliver kløften kun dybere. Konkurrencen om de unge intensiveres for hvert år, og det er en problemstilling, vi som samfund må tage alvorligt.
STX-elever har EUD mindst i overvejelserne - og de er flest
Interessen for erhvervsuddannelserne varierer markant mellem gymnasieretningerne, og det er vigtigt at forstå nuancerne.
Vores undersøgelse viser, at blot 5 % af STX-eleverne overvejede en EUD. På HHX er tallet 6 %. HTX-eleverne ligger højere med 11 %, og HF-eleverne har den højeste andel med 17 %.
Det er en vigtig forskel - men den afgørende pointe er, at STX er den suverænt største gymnasiale uddannelse. 58 % af alle gymnasiale ansøgere vælger STX - og 66 % af pigerne. Når den største gruppe har den laveste EUD-overvejelse, trækker det det samlede tal ned.
Samtidig viser UVAX 2025, at 40 % af STX-eleverne slet ikke overvejede andre uddannelser - den højeste andel af alle gymnasiale retninger. Til sammenligning er tallet 30 % på HTX og 33 % på HF. STX fremstår med andre ord som det "naturlige" valg - det, der ikke kræver overvejelse. For alle andre uddannelser, herunder EUD, er det en udfordring: De skal kæmpe om opmærksomhed hos unge, der ofte allerede har besluttet sig.
“Vi kan diskutere, om der er tale om et fravalg. Når kun 7 % overvejede en EUD, handler det ikke om, at de unge aktivt vælger den fra - det handler om, at de slet ikke ser den som en mulighed.”
Inkluderer vi EUX, stiger tallet til 18 % - men det dækker over store forskelle
EUX - der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen - tiltrækker en bredere del af gymnasieelevernes opmærksomhed. Inkluderer vi EUX i beregningen, stiger andelen af gymnasieelever, der overvejede en erhvervsrettet uddannelse, til 18 % samlet - en stigning fra 16 % i 2024.
Men gennemsnittet dækker over markante forskelle:
På STX overvejede 14 % en EUD eller EUX (5 % EUD + 9 % EUX). På HHX er tallet 18 % (6 % + 12 %). På HTX springer tallet til 29 % (11 % + 18 %) - næsten en tredjedel. Og på HF er det ligeledes 29 % (17 % + 12 %).
Det fortæller os to ting. For det første: EUX fungerer som en bro, der gør erhvervsvejen mere tilgængelig for unge, der ellers orienterer sig mod gymnasiale uddannelser. For det andet: Potentialet er størst blandt HTX- og HF-elever, hvor næsten en tredjedel allerede har erhvervsvejen i overvejelserne. Det er en målgruppe, der er åben - og som kan flyttes med den rigtige indsats.
Fravalg eller usynlighed? - det gør en forskel
Det er fristende at tale om de unges "fravalg" af erhvervsuddannelserne. Men vores data peger i en anden retning: Det er ikke et fravalg, men et usynlighedsproblem.
De unge er nemlig ikke uinteresserede i det, erhvervsuddannelserne tilbyder. UVAX 2025 viser, at 82 % af gymnasieeleverne angiver, at det vigtigste i et fremtidigt karrierevalg er, at arbejdet er spændende. 60 % lægger stor vægt på work-life balance. Det er værdier, som mange erhvervsuddannelser kan levere på.
Men de unge ser ikke forbindelsen. 57 % regner med at gennemføre en videregående uddannelse - og erhvervsuddannelserne passer ikke ind i den forestilling. Hele 36-38 % ved ikke engang, hvilket uddannelsesniveau de forventer at opnå. De unge er med andre ord åbne og uafklarede - men erhvervsuddannelserne formår ikke at fange dem i det vindue.
Vores Opportunity-model understreger netop dette: Er en uddannelse en del af den unges overvejelser tidligt i processen, er der tre gange større sandsynlighed for, at den unge ender med at vælge den. Udfordringen er altså ikke at overbevise - det er at være til stede i bevidstheden, før beslutningen begynder at tage form.
Hvad kan vi gøre - konkret?
7 % i tre år er ikke et tal, der ændrer sig af sig selv. Det kræver en koordineret indsats - og det er hele samfundets ansvar.
Sæt ind tidligere. Karriereovervejelser starter tidligt - 12 % af de unge begyndte allerede i 4. klasse eller tidligere at tænke over, hvad de ville arbejde med. Erhvervsuddannelserne skal være en del af børn og unges forestillingsverden længe før 8. klasse. Det kan være praksisnære oplevelser, kampagner, uddannelses- og karrierespil eller samarbejde mellem grundskoler og erhvervsskoler.
Ændr diskursen. Erhvervsuddannelserne har et imageproblem. Det løses ikke med én kampagne - det løses ved, at alle er med til at tale erhvervsuddannelserne op som den ambitiøse uddannelsesvej, det er. Forældre, lærere, vejledere og medier spiller alle en rolle.
Brug rollemodeller og ambassadører. Autentiske fortællinger fra unge, der selv har valgt erhvervsvejen, er det mest effektive middel til at flytte opfattelser. Et ambassadørkorps kan skabe den spejling og troværdighed, som ingen brochure kan matche. UVAX viser konsekvent, at familie, venner og jævnaldrende er den stærkeste inspirationskilde - og ambassadører skalerer netop den mekanisme.
Udnyt EUX-potentialet. Med 18 % af gymnasieeleverne, der overvejer en erhvervsrettet uddannelse, når vi inkluderer EUX, er der et åbent vindue. Særligt HTX- og HF-elever - hvor 29 % allerede har erhvervsvejen i tankerne - er en målgruppe, der kan flyttes med den rette positionering.
Spørgsmål til refleksion
- 01Hvornår møder de unge jeres erhvervsuddannelse for første gang - og er det tidligt nok?
- 02Er I synlige i de unges bevidsthed, før de står med ansøgningsskemaet?
- 03Hvad gør I for at nå de 64 %, der overvejer flere uddannelser - men ikke har jer på listen?
