Tallene taler deres eget tydelige sprog. Og de fortæller en historie, der ikke handler om de unges manglende motivation - men om en arbejdsmarkedslogik, der knirker. Dansk Arbejdsgiverforening anslår, at antallet af faglærte i arbejdsstyrken vil falde med ca. 130.000 frem mod 2035. Samtidig falder ungdomsårgangene, hvilket betyder, at der ganske enkelt er færre unge til at fylde pladserne op.
Den politiske målsætning er, at 30 % af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Men virkeligheden er en anden: I 2026 søgte kun 19 % af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Niveauet er stort set uændret de sidste mange år - og stadig langt fra ambitionen.
Som uddannelsesleder eller vejleder står I i en dobbeltklemme: færre at vælge mellem nu - og endnu færre på vej. Tiltrækning og tilknytning af unge er ikke længere en nice-to-have. Det er en forudsætning for, at vi har den faglærte arbejdskraft, samfundet har brug for.
Kort fortalt
- 01Kun 19 % af en ungdomsårgang søger EUD som førsteprioritet - langt fra 30 %-målet. Antallet af faglærte forventes at falde med 130.000 frem mod 2035.
- 02Kun 5 % af STX'erne der startede i 2025 havde overhovedet haft EUD i overvejelserne - uddannelsen er slet ikke på radaren for størstedelen af de unge.
- 03Familie og netværk er den suverænt stærkeste inspirationskilde (40-56 %), mens brobygning kun inspirerer 16 % på GF1 og blot 4 % på GF2.
- 04Tidlig introduktion - helt ned på mellemtrinnet - kan tredoble sandsynligheden for, at en ung vælger uddannelsen, når beslutningen skal træffes.
Danmark mister faglærte hurtigere, end vi uddanner nye
Det er et problem, der ikke løser sig selv. Tilgangen til erhvervsuddannelserne kan simpelthen ikke følge med de faglærtes afgang fra arbejdsmarkedet. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening forsvinder ca. 130.000 faglærte fra arbejdsstyrken inden 2035.
Samtidig søgte kun 19 % af eleverne i 9. og 10. klasse en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i 2026. Det er langt under den politiske ambition om 30 % - og niveauet har reelt stået stille i flere år. Med faldende ungdomsårgange bliver kløften kun dybere.
De unge kender ikke mulighederne - og det koster
Længe før en ung starter på en uddannelse, er vedkommende i en passiv beslutningsproces, hvor viden og forestillinger om de forskellige muligheder opbygges gradvist. Det starter allerede, når barnet leger og udforsker - og det formes af familie, skole og medier.
Her ligger en helt central udfordring: Erhvervsuddannelserne er simpelthen ikke en del af de unges bevidsthed tidligt nok.
Vores UVAX-data viser, at kun 5 % af de unge, der startede på en STX i 2025, overhovedet havde haft en erhvervsuddannelse i overvejelserne. Fem procent. Det er et alarmerende lavt tal, som fortæller os, at EUD for langt de fleste unge slet ikke er med i feltet, når de begynder at danne sig en forestilling om deres fremtid.
Og det har konsekvenser. For er en uddannelse en del af den unges overvejelser tidligt i processen, er der tre gange større sandsynlighed for, at den unge ender med at vælge den. Det handler ikke bare om at informere - det handler om at være til stede i den unges bevidsthed, før beslutningen overhovedet begynder at tage form.
“Kun 5 % af STX'erne havde haft EUD i overvejelserne. Det er ikke et markedsføringsproblem - det er et synlighedsproblem.”
Interessen opstår gennem familie og netværk - ikke brobygning
Vores undersøgelse "Unges valg af erhvervsuddannelse 2025" - baseret på 3.583 respondenter på tværs af 23 erhvervsskoler - giver et vigtigt indblik i, hvad der faktisk inspirerer de unge til at vælge EUD.
40 % af eleverne angiver, at interessen for erhvervsuddannelsen opstod gennem familie, venner eller bekendte. Det er den suverænt stærkeste inspirationskilde. Til sammenligning angiver kun 16 % af eleverne på grundforløb 1, at interessen opstod gennem brobygning - og på grundforløb 2 falder tallet til blot 4 %.
Det er et vigtigt fund, fordi det fortæller os, at de formelle introduktionskanaler endnu ikke formår at flytte nok unge. Når familie og netværk er den primære vej ind, bliver det også en udfordring for social mobilitet: Børn, der ikke har faglærte i deres nære netværk, har simpelthen færre muligheder for overhovedet at få EUD på radaren.
33 % af de elever, der endte med at vælge en erhvervsuddannelse, havde overvejet andre uddannelser undervejs. Det fortæller os, at kampen om de unge er reel - erhvervsuddannelserne konkurrerer direkte med gymnasiale uddannelser om de samme unge.
29 % af de unge, der valgte EUD, synes i øvrigt, det var svært at vælge uddannelse. Og mange begynder allerede at overveje karrierevej i folkeskolens mellemtrin. Det understreger, hvor vigtigt det er, at erhvervsuddannelserne er synlige og tilgængelige allerede tidligt - ikke først i 8. eller 9. klasse.
Når de unge først er startet, hvad så?
Tiltrækning er kun den ene halvdel af ligningen. Den anden er tilknytning - at sikre, at de unge, der faktisk vælger en erhvervsuddannelse, også trives og gennemfører.
Vores trivselsanalyse fra 2026 - baseret på mere end 57.500 besvarelser og 131.000 elevkommentarer fra 11 erhvervsskoler - tegner et blandet billede. 45 % af erhvervsskoleeleverne er "begejstrede" for deres skolegang og trives godt, mens 40 % er "tilfredse" med enkelte forbedringspunkter. Det er sådan set positivt. Men 15 % er "skeptiske" og peger på konkrete udfordringer som støj og uro i undervisningen, manglende lærerstøtte og uklare rammer i hverdagen.
Analysen viser tydeligt, at det stærkeste greb til at øge trivslen er klassens sociale dynamik. Når en elevs glæde ved klassen stiger med blot ét point på en skala fra 0 til 10, øges sandsynligheden for, at eleven også er generelt glad for sin skolegang med 54 %. Undervisningsformen har næststørst betydning med 35 % øget sandsynlighed.
Det er vigtig viden, fordi vi ved, at øget trivsel sænker frafaldet. Og med dalende ungdomsårgange har vi ganske enkelt ikke råd til at miste de unge, der faktisk har valgt EUD.
“Når en elevs glæde ved klassen stiger med blot ét point, øges sandsynligheden for generel tilfredshed med 54 %.”
Vejen frem: Tænk langsigtet og sæt ind tidligere
Heldigvis ser vi allerede gode initiativer rundt om i landet, der har fokus på den tidlige indsats. Guldborgsund Kommune har haft stor succes med at koble teori fra folkeskolen med praksis på erhvervsuddannelserne - helt ned på mellemtrinnet. Når børn allerede i 4.-6. klasse får lov at opleve, hvad det vil sige at arbejde med hænderne på en erhvervsskole, planter det et frø, som kan vokse sig til et reelt uddannelsesvalg flere år senere.
I Aalborg Kommune har en forsøgsordning med unge fritidsjobbere på plejehjem givet så gode resultater, at den er gjort permanent. Flere grundskoler og kommuner introducerer desuden muligheden for at bruge en eller flere skoledage i udskolingen direkte på en erhvervsskole. Og Københavns Kommune forsøger sig med at inddrage lokale lærlinge i undervisningen af håndværksfag for 9. klasseelever.
På baggrund af vores UVAX-undersøgelser og mange års erfaring med at tiltrække unge har vi i CompanYoung udviklet Opportunity-modellen. Den understreger behovet for at tænke anderledes: I stedet for kun at markedsføre uddannelser i det øjeblik, den unge skal vælge, bør man arbejde med langsigtet positionering og sætte ind langt tidligere i beslutningsprocessen.
Det handler om at gøre erhvervsuddannelserne til en naturlig del af børn og unges forestillingsverden - gennem praksisnære oplevelser, synlige rollemodeller og et tæt samspil mellem grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder.
Spørgsmål til refleksion
- 01Hvornår møder de unge jeres uddannelse for første gang?
- 02Er I synlige for de unge, før de står med ansøgningsskemaet?
- 03Hvad gør I for at aktivere familie og netværk som kanal?
